festen
 
Ruths Festmusik til Bryllupper - Kobber - Sølv - Guld - Konfirmationer - Runde fødselsdage - Receptioner - Firmafester - Jubilæer - Jule- og Nytårsfester - Den lille fest - Den store fest - Jeg er specialist i Fester - Stor erfaring - Medbringer sangtekster - Tegneshow for små og store kan aftales
 

Bryllupper - Kobber - Sølv - Guld - Konfirmationer - Runde fødselsdage - Receptioner - Firmafester - Jubilæer - Jule- og Nytårsfester - Den lille fest - Den store fest - Jeg er specialist i Fester - Stor erfaring - Medbringer sangtekster - Tegneshow for små og store!

Dinner- & Dansemusik
I de tilfælde, hvor velkomstdrinken indtages i et separat lokale, er det en rigtig god idé at indlede med en festlig indmarch. Dét klarer Ruth!
Derefter startes med stille dinnermusik, hvor gæsterne langsomt, men sikkert, løftes i stemningsniveau sammen med musikken. Gerne med fællessang, skæg og sjov, hvis dette ønskes. 
Efter kaffen spilles der dansemusik med både dansk og internationalt repertoire. Selvfølgelig er volumen tilpasset lokalitet, gæster og stemning.
Klik på nodelinjen for lille musikprøve: Potpourri

Medbragte sange skal afleveres til Ruth inden arrangementsstart - eller hurtigst muligt. Ruth påtager sig gerne at forfatte din helt personlige festsang til en yderst rimelig pris. Også print i 4 farver kan formidles.

Dinnermusikken:
Melodierne spænder meget bredt fra de populære klassiske evergreens til de kendte danske og udenlandske melodier op igennem tiderne.
Lydniveauet afpasses efter forholdene, så underholdningen bliver en behagelig og festlig lydkulisse til gæsternes samtaler under middagen.
Der spilles og synges for til gæsternes medbragte sange, hvis det ønskes.
Det er værtsparret, der bestemmer, om der skal spilles skålesange under middagen.
Dette bliver normalt aftalt med Ruth allerede ved booking, men kan også nemt aftales umiddelbart inden festen.

Ruth kan medbringe sjove og festlige sangtekster, som kan være med til at sætte endnu mere kulør på fest og stemning.
Du lader blot et ord falde om dette - det koster ikke ekstra!
Ruth samarbejder tæt med toastmaster, serveringspersonale og køkken under hele middagen.

Pause:
Ruth holder (normalt) pause, mens kaffen indtages - dette er den eneste pause under hele festen!

Dansemusikken:
Repertoiret spænder meget bredt. Ruths Festmusik har med årerne gjort familiefester til et af sine specialer, fordi hun bevidst underholder med en rigtig god sammensætning af mange af de kendte danske og udenlandske melodier, der passer fint til fester, hvor flere generationer er samlet.
Målet med underholdningen er at være med til at skabe en uforglemmelig fest med værtsparret i centrum og med glade dansende gæster på gulvet efter middagen og kaffen. Efter ønske kan der som et ekstra krydderi leveres et indslag i repertoiret med både bakkesange og tyrolerstemning.

Praktisk:
1) Ruths Festmusik kommer og stiller op i god tid, inden middagen starter, så er alt klar, inden gæsterne ankommer til velkomstdrinken og middagen.
2) Til bryllupsfesten spiller Ruths Festmusik brudevalsen efter middagen/kaffen -  og derefter er dansen efter traditionen åben for alle gæsterne.
3) Er der melodier, som ønskes spillet på opfordring, så henvend jer trygt til Ruth - hun klarer det meste uden problemer.

Helt specifikke ønsker (en speciel sang - på en måske ukendt melodi - eller en overraskelses-optræden af en af gæsterne) bør, for at være sikker på succes, bestilles og aftales i forvejen, så noder eller lignende kan fremskaffes i tide.

Tegneshow:
Ruth kan efter aftale stille op med sit tegnebræt, stort eller lille (blok eller staffeli) - hvorpå hun kan fremtrylle sjove tegninger og karikaturer, ikke mindst til glæde og underholdning for de yngste festdeltagere. Dette koster (heller) ikke ekstra!

Betaling:
Kontraktens pålydende plus eventuel overtidsbetaling afregnes kontant umiddelbart efter arrangementets afslutning.
Check modtages kun efter forudgående aftale, betalingskort modtages IKKE.
 
Prøver på Ruths musik:  
Afhængig af din internetforbindelse kan der gå lidt tid, inden musikken er hentet.

Min egen Frihed (single-cd 2007)
Hvorfor (single-cd 2005)
Se, nu kommer solen frem (brudstykke af single-cd 2006 - mest spillede i DR 2007)

Prøver fra Albummet "Jeg fandt en sang et sted" (2005)

03. 18 Svaner
04. Dagbogen
05. Væk med de sure miner (På Dansbandtoppen, Norge 2007)
06. Oh, Johnny
07. Samarkand
08. Den om ulykken
09. Det var ikke mig
10. Mads Doss
11. Potpourri: (mest spillede på DR)
12. Om lidt
 

CD-ANMELDELSE
Danmarks mest sete musiksite, dansktoppensubnet.dk anmelder Ruth's nye cd,
"Min egen Frihed"  i oktober 2007:

Af Ebbe Frank:

Så er der atter nyt fra Ruth, denne gang er det en Ralph Siegel-komposition, men med dansk tekst af Ruth selv. - Sagen, der på originalsproget hedder "Meine Kleine Freiheit", var oprindeligt tyske Nicoles follow-up til verdenshittet "Ein Bisschen Frieden". Den blev et stort hit på det tyske marked, men løb lidt "ud i sandet" herhjemme. Melodien blev også udgivet på dansk i 1984 med gruppen Candy, men underligt nok gjorde A-siden med Min egen Frihed sig heller ikke særlig bemærket dengang. Det gjorde B-siden med nummeret Derfor Tak til gengæld; den hittede i stort set alle landets juke-boxe dengang. Men sådan gik det jo sjovt nok ofte i de glade "vinyltider".

"Min egen frihed, hvad var jeg uden den?
Den er min fineste og allermest trofaste ven"…

Thøger Olesen, John Mogensen og Kim Larsen kender vi jo så godt bl.a. på grund af deres fremragende tekster, der handler om andet end hjerte og smerte. Ruth Stentoft Gundersen er også "mand" for at fremtrylle en tekst, man gider lytte til om og om igen. - Det beviser hun klart med sangen Min egen frihed. Og så beviser Ruth også, at hun er kvinden, der kan synge med hjertet og sjælen. - Man skal være tonedøv, hvis man ikke mener, at denne sang går rent ind hos dansktop-publikummet, og den bør da helt klart testes på DR-Dansktoppen. Det er en skøn melodi - og med Ruths meget medlevende stemme er Min egen frihed en sang, der sagtens kan gå hen og blive et kæmpe hit.

Med sit faste professionelle musikerhold har hun været i studiet, og de har i fællesskab fået lavet en virkelig ørehænger ud af materialet. Med på holdet har Ruth guitaristen Oliver Strauss, på keyboard Ulrik Lindgren, i koret er - foruden hende selv - Joan Sperling og Kaj-Ove Hyldahl, der også tager sig af perkussion og teknik.
 

Til toppen